Hej. Her er en lille guide til hvordan i bruger Blogspot.
Login
Man logger ind på siden ved at trykke på Sign in i øverste højre hjørne. Så bliver man sendt videre til siden www2.blogger.com. Øverst i højre hjørne skal man klikke på New Blogger og taste emailadresse og kodeord. Hvis du benytter din egen computer kan du klikke i feltet ud for remember me. Så bliver du fremover automatisk logget ind når du trykker på Sign in.
Skriv et indlæg
Når du er logget ind ser du en oversigt over din blog. For at skrive et nyt indlæg skal du klikke på New Post. Der åbner så en tekstboks - når man er færdig kan man gemme som en klade (Save as draft) eller lægger indlægget ud på bloggen (Publish).
Man kan formatere tekst ved at markere det, og trykke på fed-symbolet (b) eller kursiv (i) øverst. Man kan også lave links. Dette gøres vha. symbolet til højre for i'et.
Billeder kan indsættes ved at klikke på symbolet yderst til højre. Der kommer en pop-up boks, hvor man skal vælge Gennemse..., finde billedet på sin computer, og trykke upload image.
Tilføj person til bloggen
De der har admin-rettigheder kan tilføje nye skribenter til bloggen. Dette gøres ved at logge ind, vælge Manage: Settings, og vælge fanen Permissions. Her kan man sende en invitation til bloggen til den pågældendes email-adresse.
Ændre design
Man kan ændre designet under Layout. Her kan man nemt flytte rundt på forskellige elementer vha. musen.
Flere spørgsmål?
Hvis i har flere spørgsmål, eller der er noget som ikke virker, kan i skrive det under kommentarer her (tryk Post a Comment). Så skal jeg se om jeg kan hjælpe med det.
torsdag den 29. marts 2007
mandag den 26. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer (Atom)